Jeg er et krigsbarn. Født den 19. december 1939 – det siges jeg er født for tidlig på Fredericia sygehus. Vi boede i Dalegade nr. 4

Min mormor kom og hjalp min mor, det jo var op til jul. Mormor sagde altid: ”Hvis du har tid til at få ham, så har du også tid til at have ham”. Mormor var sønderjyde og det kunne høres.

2. verdenskrig var brudt ud og startede for Danmark da tyskerne den 9. april 1940 gik over den danske grænse.

Jeg kan ikke huske ret meget fra krigens tid. Wilmar, Eigil og Bent var alle aktive i modstandskampen. Især Bent drillede tyskerne.

Tyskerne kom jævnligt, især om natten og bankede os op. De ville se om Bent var der, eller om han havde været der. En gang måtte han gemme sig i koksdyngen i kælderen for senere at flygte over hustagene. Bent deltagelse i modstandskampen var nok mere primitiv end organiseret. Tyskerne var alligevel efter ham, og på et tidspunkt, da det blev for hedt, opholdt hans sig min faders broder Aage og hans familie.

Jeg kan huske, at far og mor var kaldt til afhøring på slottet Koldinghus i Kolding. Men far og mor vidste jo ikke noget. Men helt ned til ventesalen på banegården blev vi skygget af tyskerne for at høre om far og mor talte over sig.

Det var også mørklægningens tid. Alle vinduer skulle fra mørkets frembrud være dækket af et sort gardin.

Wilmar var også meget aktiv. Han blev efter befrielsen tildelt frihedskorpsets livsvarige skattefri pension. Da han døde, overgik pensionen til hans kone Lene. Han var med i en gruppe - den gruppe på 7, der blev skudt. Han var heldig på den måde, at de øvrige ikke kendte hans navn.

Teateret blev bombet og først senere genopbygget. Det skete en tidlig en morgen. Der lød et brag og vinduerne enten klirrede eller blev blæst ud.

Efterfølgende betalte alle arbejderne et ekstra kontingent til fagforeningen på 25 øre hver uge til opførelse af et et nyt teater. Men der gik mange år, hvor grunden bare lå som en brandtomt, senere en minigolfbane. Ved indvielsen spillede Fredericia Byorkester underledelse af dirigent Rechnagel, og der blev opført en akt fra Holbergs "Jeppe på Bjerget.

Det var et moderne teater med separat stik til radio- og tv transmission. Der skulle dog gå lang tid før den første direkte tV transmission. I l961 blev Melodi Grand Prix sendte fra teateret, i øvrigt første gang uden for København! Dario Campeotto vandt med Angelique og det blev hans gennembrud som sanger og senere skuespiller.

Når luftalarmen startede, så var det med at skynde os ned i beskyttelsesrummet i kælderen.

Der opholdte vi os indtil alarmen blev afblæst. Der var specielle signaler. Rundt om i byen var der bygget offentlige beskyttelsesrum under jorden. Der gik mange år inden de blev sløjfet.

Denne alarm fortsatte i mange år efter krigens afslutning.

For at afprøve systemet blev alarmen sat i gang daglig kl. 1200. Det fortsatte inden for ganske nylig.

På Ryesborg, lige over for hvor vi boede, holdt tyskerne til. Der lå en lille hund i vinduet. Den spurgte min mor på, da krigen var ved at være slut, men den ville de beholde.

Tæt ved Ryesborg ligger et observatorium, stjernekikkert. Der holdt nogle modstandsfolk til, men det opdagede tyskerne åbenbart ikke. De blev heller ikke forundret over så mange gange, der blev trukket ned i ”snoren”.

Modstandsfolk flygtede bl.a. til England, hvorfra de hjalp de allierede og styrede store dele af den danske modstandskamp. Befalinger blev daglig sendt kodet over BBC.

Krigen havde ført til et meget stort sammenhold blandt danskerne. Man kunne mødes uden de helt store dikkedarer. En kop kaffe og hjembagt brød rækkede. Kaffe med cognac kendte man slet ikke. Derimod gik mange "alsang" Man nærmest marcherede syngende fædrelandssange.

Der var tysk censur på alt. Aviser, bøger teater og revy. Der blev brugt mange ideer til at undgå at f.eks. en revyvise blev forbudt.

Poul Henningsen (PH) var en mester i at arrangere ordene, så de gik igennem censuren. Mange kender hans vise "Man binder os på mund og hånd" sunget af Liva Veel.

Der var mangel på alt. Man skulle kende nogen for blot at få det mest nødvendige. Der blev udstedt rationeringsmærker til næsten alt, ark der blev uddelt på Købmagergades skole. Der var kamp om varerne. Man kunne bytte med venner og bekendte. Var man på restaurant var det almindeligt at skulle aflevere mærker for den kaffe man købte.

Der var en sortbørshandel med disse mærker.

Jeg kan huske befrielsen den 4-5. maj 1945. Mange har nok efterfølgende hørt befrielsesbudskabet sendt fra BBC.

Far og mor skyndte sig ud på Ryes Plads. Der var allerede sort af mennesker. Jeg sad på fars skuldre nærmest i midten af en enorm folkemængde.

Der gik lang til inden tyskerne og de tyske flygtninge blev sendt hjem. De gik til fods i lange gennem landet til grænsen med deres ejendele. I den sidste del af krigen sendte tyskerne flygtninge til Danmark. De skulle jo også sendes hjem.

De blev indkvarteret i bl.a. skoler indtil de kunne sendes retur. Det var slut på ”de 5 forbandede år”.

Bornholm var lige ved at komme under russisk område. Russerne have indtaget og befriet Bornholm, men der gik mere end ½ år, inden russerne forlod øen og Dannebrog igen blev hejst.

Så var der jo ”tyskerpigerne” Piger, der havde været kærester med tyske soldater. De blev ført til byens torv og der klippet skaldet. Stikkerne blev anholdt af frihedsbevægelsen. Der skete måske noget dengang, som ikke helt var efter bogen.

Og det var en kold tid. Isvintre var normale. Vi skiftedes til først at have varmedunken i sengen. Om morgenen var der "isblomster" på vinduerne. Vandrørene frøs og der var koldt om morgenen, når vi stod op. Der gik nogle år inden vi begyndte at fyre over, så var der lunt om morgenen. Det var virkelig koldt. Lillebælt var frosset over til Fyn og Storebælt førs til.

Mælken, der dengang blev bragt, var frosset. Det smagte ikke helt efter bogen.