Vi havde nogle dejlige år i Prinsessegade, men i 1963 flyttede vi til Bøgevej nr. 32 og senere Indre Ringvej.

Det var i de år, USA involverede sig i Vietnam-krigen. Det var forfærdelige billeder vi så i TV fra en forfærdelig krig.

Der blev protesteret i mange lande, også i Danmark.

I 1960 oprettes "de 6, der senere bliver til EF. Et andet handelssamarbejde, "de 7" oprettes med Danmark, England, Sverige, Norge, Østrig, Schweiz og Portugal. Senere åd EF som bekendt vort samarbejde, og resultat kender vi.

Alt fordi vi ville isolere USA handelsmæssigt

Mor havde det godt i ungt selskab, og hun nød, at vi havde vore kammerater med hjem. Der var altid en anledning til en lille fest med en øl og en snaps. Finn havde mødt Hanne, det var den store kærlighed.

Vi unge gik meget i byen, men startede som regel hjemmefra med et stykke smørrebrød og et par øl. Bunden blev lagt, da øl kostede mere end en lærlingeløn kunne bære.

Det skete tit, vi glemte nøglen og måtte kravle ind ad badeværelsesvinduet. Lejligheden bestod af entre, køkken, badeværelse stue med terrasse og et værelse, hvor Finn sov. Mor sov i stuen. Der var ikke plads til mig, derfor sov jeg på et lejet værelse.

Her blev vi gode venner med "tante Emma", der boede på samme vej. Hun var tysk fra Berlin. Vi rejste sammen til Berlin et par gange og besøgte hendes familie i Vestberlin. Hun havde også familie i øst, som vi besøgte. Det var mærkeligt at gå gennem muren ved check point charlie i Berlin, de allieredes officielle vej mellem Vest og Øst Berlin.

Da vi flyttede fra Prinsessegade til Bøgevej måtte vi sælge mit klaver, der var ikke plads til det i den nye stue.

Jeg havde ikke fået undervisning i et par år, men spillede stadig. Jeg spillede også harmonika, Hohner med 120 basser.

Jeg havde en penneveninde Berit Helle fra Bergen. Kontakten kom gennem Frelsens Hær. Berit var her et par gange, bl.a. til min konfirmation i 1954. Jeg har aldrig besøgt hende i Norge, men i 2000 forsøgte jeg at komme i forbindelse med hende, men da var hun desværre død.

Finn og jeg købte bil sammen i 1965 - Folkevogn 1200 YA 27.132. Jeg husker det endnu. Vi delte bilen så godt vi nu kunne. Det var nok mig, der oftest tiltuskede mig bilen. Den har kørt os og vore kammerater vidt omkring.

Vi skulle egentlig have været på ferie i Finland det år for at besøge Reijo. Men det blev der så ikke råd til, og vi afbestilte vore billetter.

Efter jeg blev hjemsendt fra militæret ved udgangen af 1962, blev jeg ansat ved Voss fabrikker i kalkulationensafdelingen med kr. 1000,00 om måneden.

Det blev en kort ansættelse, for allerede i april måned samme år blev jeg ansat på Kolding kæmnerkontor, og hermed begyndte min offentlige ansættelse, der varede indtil jeg blev førtidspensioneret i 1988 p.g.a. min dårlige ryg.

Jeg startede med kr. 1500,00 i månedsløn, det var en pæn løn. Vi havde ikke kildeskat endnu. Jeg betalte skat i 8 måneder, p.t. 165,00 pr måned. Det var jo ikke løbende skat, men skatten var beregnet af indkomsten året forinden.

Man betalte også et månedlig kontingent til sygekassen, den lå i Norgesgade. Det var kø ved hvert månedsskifte. Kom man bagud, blev man smidt ud. Skulle man på sygehuset for at blive behandlet, skulle man på sygekassen for at få en "kaution". Skiftede man læge eller tandlæge, skulle det ligeledes ændres på sygekassen, og det blev noteret i sygekassebogen.

Jeg var medlem af HK, det kostede kr. 15,00 om måneden.

Det var nogle spændende år i Kolding. I den periode begyndte man så småt at registrere på EDB.

Det startede med hulkort, der blev bearbejdet på kommunens hulkortkontor, derefter sendt til Kommunedata til videre forarbejdning. Den spæde start på elektronisk databehandling fandt sted midt i 1960`erne. Skatter og forbrugsafgifter blev udskrevet på hulkort, giroindbetalingerne kom med pakkepost fra postgirokontoret. Disse kort skulle først kontrolleres manuelt talt sammen på regnemaskine. Derefter blev de sorteret efter art, kontonummer og rater på en mastodont af en maskine, der blev købt på Cuba. Kolding var den første kommune, der "gik på EDB".

Mange kommuner kom på besøg for at kigge på. Man glemte bare, at den sorteringsmaskine larmede enormt.

Omkring 1965 flyttede vi til Indre Ringvej. Mor flyttede ind i nr. 177 og Finn og jeg delte en et værelses lejlighed samme sted i nr. 181. Det var et helt nyt byggeri, der knap nok var færdig, da vi flyttede ind. Vi boede i samme boligblok med gennemgang i kælderen, hvor der også var vaskerum. Egentlig lå det tæt ved Herthasvej!

Det var her vi opdagede, at mor havde et "barskab" under sengen. Det blev skiftet ud med et rigtig skab på væggen.

Mor kørte tit til Flensborg for at handle, derfor blev skabet vedligeholdt. Jo, vi havde gået i søndagsskole, men havde vi lært det der, tror jeg næppe. Men bedre sent end aldrig.

Finn og Hanne blev gift oktober måned 1967 og festen blev holdt på Teaterkroen. Finn havde afløst mig som "bogholder" for Poulsen, der ejede kroen. Han gik altid rund klædt i kokketøj og kokkehue. Han var 100% tilhænger af Fredericia fF og når vi spillede i Glashallen fløjtede dommeren ikke kampen i gang inden Poulsen var på plads. I forbindelse med brylluppet ønskede Finn sine penge i bilen fri. Vi solgte derfor vor fælles Folkevogn og jeg købte en ny.

I mange år blev nye folkevogne automatisk udtaget til "militærtjeneste". Straks efter købet, modtag man eg permanent indkaldelse med anført mødested, såfremt der opstod en krisesituation. Vore biler blev tvungent udskrevet til militærtjeneste. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvornår det ophørte.

Hanne og Finn flyttede ind i en lejlighed i Norgesgade, hvor de boede fra 1967 - 1970. Helle blev født den 24. februar 1969.

Helle blev vor første "barnebarn" og jeg blev onkel for en dejlig lille pige.

Men fælles for alle de steder, vi har boet, har vi haft et godt sammenhold også med vore kammerater.

Hanne og Finn flyttede senere til en lejlighed i højhuset, Lumbyesvej. hvor Lise blev født den 20.november. En rigtig lille krøltop.

Det var også det år jeg kørte til Italien. Min kammerat John, også bordtennisspiller, fik arbejde ved et speditionsfirma i Milano. Jeg stod for at skulle holde sommerferie og havde ikke noget særligt for. Det samme gjaldt for Johns broder så vi besluttede at besøge John. Vi startede bilen næste morgen med telt og kørte mod Milano. Bi overnattede i Wien og kørte derefter over St. Gotthard, det var inden de byggede tunnel gennem bjerget. Vi kørte op og ned ad snoede bjergveje og endte i Italien. Efter et par dage fik John også ferie og vi kørte alle 3 til Venedig.

Johns moder (Oda) var meget syg, derfor overtalte vi John til at tage med hjem. Hun døde af brystkræft. John fader døde et par år efter. Det var nogle pragtfulde mennesker, mine meget gode venner.

På et tidspunkt blev et større stykke jord opkøbt, lige nord for Fredericia. Det var gæret med stor hemmelighed, og der var mange spørgsmål, om hvem der havde købt. Det var Shell, der opførte et raffinaderi. Det var et større projekt, men meget aktivitet.

Efterhånden blev "flammen" et vartegn for Fredericia, bare den ikke lugtede!

Omkring 1970 skulle danskerne tage stilling til et par vigtige spørgsmål. Vi fik kildeskat i 1970, det hed sig, at nu var det slut med selvangivelsen, men den er ikke sådan at komme af med, vi har end endnu.

Vi skulle tage stilling til indtrædelse i EF. Danskerne blev lokket med flæskepriser, billig spiritus og billige biler. Vi fik intet, vi er i dag brandskattet i form af registreringsafgift på både nye biler såvel som brugte indført f. eks. fra Tyskland. Vi havde også en folkeafstemning om vore sommerhuse. Vi var nage for, at tyskerne skulle på indkøb i den danske natur. Derfor fik vi undtagelserne, og de er stadig ved magt.