Krigen satte sig dybe spor. Der var ikke ret mange penge blandt folk, men alligevel overlevede vi.

Selvfølgelig var der nogle, der faldt igennem, de var henvist til offentlig hjælp. Husvilde blev henvist til "fattiggården" og husvildebarakker. Men sammenholdet generelt var helt i top. Cyklen var det bedste befordringsmiddel, personbil som transportmiddel var helt ukendt. Varer blev bragt ud enten på budcykel eller med hest. Budet, der blev kaldt "svajer", kom som sagt på cykel, mens det også var almindeligt at mælk og brød blev bragt til døren med hestekraft. Mælken blev tappet på kander. Hestene blev "trakteret" med rugbrød i deres muleposer.

Brødet blev leveret af brødvogne på cykler. Der var en duft af frisk brød i hele gaden.

Mange drenge tjente en ugeløn som svajer. Vi sad på trappen og sagde til, når vognene kom og gav mor besked.

Tuberkulose var en udbredt sygdom. På et tidspunkt kørte en folkeundersøgelse, der foregik på skolerne. En "rullende" undersøgelse kørte over hele landet, vi fik først en tuberkulinprøve ( en indsprøjtning under huden i den ene arm). Derefter kom vi ud i én af vognene og blev røntgenundersøgt. Alt på samlebånd. Efter en uges forløb skulle prøven måles og langt de fleste blev vaccineret mod TB, en indsprøjtning i den ene skulder.

Jeg husker at Inge fik en sådan vaccination. Der gik infektion og i flere år gik hun rundt med et hul helt indtil knoglen, der var betændt.

Det var en fattig tid. Mange boede i baggårde eller på loftsværelser. Det var fugtige lejligheder og mange have lus og lopper. Det var ikke alle, der havde mulighed for et bad, så mange "lugtede" mærkeligt.

Maden blev lavt på en primus eller gasapparater.

Jeg kom i skole i 1947 i Slesvigsgade skole. Jeg gik der de første 5 skoleår. min klasselærerinden var Frk. Else Gammeltoft, hun underviste i samtlige fag.

Om sommeren fik vi en gratis billet til DSB, som blev brugt når vi skulle på sommerferie. Den ordning mener jeg fungerede til frem til realklassen. Den var dog indtægtsbestemt. Tjente familien for meget, så fik man ikke denne billet

Frelsens Hær arrangerede børnebespisning i årets 3 første måneder og jeg kan huske de fattige børn især fra "barakkerne", der kom og spiste. Mor lavede mad sammen med Fru Erna Henriksen (hun ledede søndagsskolen). Der blev serveret en varm ret og jeg husker at fredag stod menuen på risklatter. Disse risklatter var jeg speciel glad for, jeg fik dem i mange år. Det hændte tit, at et barn bad om en stor portion. Så måtte moderen spise resten, når barnet var mæt.

Søndagsskolen var også godt besøgt. Vi fik "stjerner" stemplet i en bog. Ved årets slutning blev der så uddelt præmier, alt efter hvor mange stjerner vi havde opnået. Jeg fik altid 1. præmie. Én gang om året arrangeredes en udflugt til Strib.

Vi marcherede i gåsegang den korte vej til havnen, hvor Stribfærgen sejlede os over Lillebælt. Vi legede, fik sodavand, brød og hjemmelavet is.

Der kom mange børn i søndagsskolen i disse år. Mange kom fra de fattige familier, der var bolignød, og mange lejligheder var i en meget ringe stand. En del kom også fra barakkerne i Fyensgade. Men også gadens børn kom i søndagsskolen.

Det var i søndagsskolen jeg lærte at spille klaver og guitar. Jeg kom meget i Frelsens Hær indtil midten af 1950`erne.

Jeg stammede meget, der var simpelt hen mange ord, som jeg ikke kunne sige. Jeg fik taleundervisning i nogle år, men det hjalp ikke. Jeg var også meget genert og bange for at være sammen med mange mennesker. Jeg tror jeg havde mindreværdskomplekser. Jeg husker et besøg hos lægen. Der var intet nummersystem, man holdt "selvjustits" og fandt selv ud af, når det var ens tur. Jeg var frygtelig bange, da det snart var min tur, bange for at de andre skulle se jeg gik gennem døren ind til lægen. Jeg gik derfor ud af bygningen og ind igen for så fik jeg "lidt luft" og kom bagest i køen.

Mange år senere forsvandt min stammen. Jeg havde øvelsen at finde erstatning for de ord, som jeg vidste at jeg ikke kunne sige.

Der blev født mange børn under 2. verdenskrig. Mørklægningen og de kolde vintre var nok årsagen. Man talte og "de store årgange" født i tidsrummet 1940-1945. Politikerne havde travlt med at forberede fremtiden. Der skulle bygges mange skoler, læreplads til alle og senere, når de store årgange skulle giftes, skulle der være en bolig til dem. Der var mange kabaler, der skulle gå op. Unge par kunne ikke uden videre få en lejlighed. Man skulle kunne vise en vielsesattest eller måske skulle kvinden være gravid, ellers kom man ikke i betragtning til en lejlighed.

Efterhånden blev der bygget flere boliger og barakkerne blev nedlagt.

I dag taler man om "pensionsbyrden" hvad det så betyder! Det er de samme borgerne, der har skabt velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Betalt skatter og efterladt en samfund for deres børn og børnebørn. Det er en hån, at vore efterfølgere ikke mener at kunne betale til vores pension

Kvinderne var endnu ikke begyndt på arbejdsmarkedet. De var hjemme og passede hjemmet og børnene. Jeg tror, det var en lykkelig tid for både forældre og børnene. Jeg husker, når vi kom hjem fra skole, så var mor der. Vi fik en håndmad, skulle læse lektier til næste dag, og derefter kom vi ud at lege. Der var mange børn at lege med, det var herligt.

Krigen havde efterladt bygninger i ruiner. De skulle genopbygges, så efterhånden blev der arbejde til alle. Det koste mange penge, men USA hjalp til med "Marschallhjælpen". Amerikanerne bruger de efterfølgende 5 når 15 mia. dollars. Den fik Danmark del i, men det største bidrag gik til genopbygningen af Tyskland.

Min mening er, at hjælpen var o.k. Men amerikanerne fik også eksporteret "the American way of life". Burgere, cola, tyggegummi og de fik gang i deres bileksport. Så vi har nok tilbage betalt mange gange for amerikanernes hjælp under krigen og deres hjælp under afslutningen.

Tyskland blev delt. Et Vest og et Østtyskland. Vest blev på vore demokratiske præmisser, mens øst blev styret af Rusland og kommunisterne. Berlin blev ligeledes delt i vest og øst med hver deres administration og valuta.

Mange østberlinere arbejdede i vest og fik deres løn udbetalt i D-mark. De vekslede til øst mark til en bedre kurs, og da mange østtyskere flygtede til vest - de kunne bare tage U-banen til Vestberlin - byggede Walther Ulbricht og russerne Muren, der spærrede østtyskerne inde og delte faktisk Europa i mange år. Mange østtyskere mistede livet ved flugt, men man spærrede et folk inde, delt fra deres familie i Vest. Den tid blev kaldt "Den Kolde Krig". Vi levede faktisk med truslen om en ny verdenskrig. Helt frem til oktober 1962 er vi tæt på en krig, da sovjet opsætter affyringsramper på Cuba.

Man forsøgte at smugle folk gennem muren, mange muligheder blev forsøgt. Nogle gravede en tunnel under muren og flygtede til vesten.

I 1948 overtager kommunisterne magten i Tjekkoslovakiet og den 14 maj proklameres staten Israel..

Det blev oprustet på begge sider af jerntæppet og vi følte, at der ikke skulle ret mange fejltrin før en ny krig startede.

den 9. maj l950 foreslår Frankrig at der oprettes en europæisk Kul- og stål union. Det er starten til EU!.

Under den kolde krig blev Nato født, en forsvarsalliance mellem de fleste vesteuropæiske lande. Danmark tilsluttede sig, mens Sverige var neutral. Det resulterede i en oprustning uden lige. Man pustede sig op overfor hinanden og holdt militærøvelser tæt på hinandens territorier. Det kostede en masse penge og selv om truslerne ikke eksisterer i dag, så er Nato endnu ikke nedlagt.

Russerne oprettede deres egen alliance "Warszawapagten" en forsvars/angrebs organisation bestående af alle østlande.

Det var ikke kun Østtyskland, der kom under kommunistisk styre. Også lande som bl.a. Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien blev russiske vasalstater. Befolkningen blev spærret inden, de kunne ikke rejse til Vesten, de kunne kun rejse i Øst. Sportsfolk fik ofte visum til udrejse, da styret var sikker på, at de kom tilbage - familien var gidsler.

Der var også et kapløb inden for sport. Doping blev systematisk anvendt blandt sportsfolk fra øst. Det var enormt så mange guld medaljer især sportsfolk fra Rusland og DDR vandt ved officielle mesterskaber og ved OL.

Mor og far kørte til Flensborg med bus for at købe ind. Et år købte du julegaver, der blev gemt i klædeskabet i soveværelset. En aften, de var i byen, fandt vi tilfældigt et par tog, og da do kom hjem, sad vi i stuen og legede med det, der skulle være vores julegaver. I de første år efter krigen skulle man have visum for at rejse til Flensborg.

Vi cyklede ud til Hannerup ad Strandvejen. Hannerup var (er) et rekreativt område ved vand og skov. Vi havde kaffe og kage med og havde nogle dejlige timer. Der var bl.a. et svanepar, der hvert år ynglede på en lille ø. Den Strandvej som jeg husker fra den tid, var omkranset af træer på begge vejsider.

Jeg husker, at Strandvejen blev ændret flere gange. Een gang benyttede man sandsugere, der skulle inddæmmes et større areal. Jeg mener

 

j