Vi købte vort fælles hus med overtagelse den 1. februar l984. Så vi flyttede ind med Birthe og vores hund, Luffe.

Alle vore nu fælles venner hjalp os med at flytte. Jeg fik stort kørekort medens jeg var ved militæret, så det blev mit lod at køre den store flyttevogn. Men da vi skulle hente den, blev jeg nu betænkelig, jeg havde ikke kørt så stor en vogn siden jeg var ved militæret i 1962. Gode råd var dyre, men vi fik så Grethe og Folmers søn Peter til at køre flyttebilen.

Vi havde også lånt en mindre lastvogn af en af Karsten og Sussi, nogle af Jens Oves venner. Den blev brugt til i løbet af ugen at flytte de mindre effekter og flyttekasserne. Men den gik i stykker. Der gik en dims. som vi fik som indflyttergave til erindring om besværet.

Vi havde pakket alt ned i kasser, flyttede vore kasser fra Jyllandsgade og Kløvermarksvej i en lind strøm. Vi havde købt nye hårde hvidevarer, da vi ikke ønskede at overtage de bestående. Vi havde købt huset af et ældre ægtepar, og indretningen var tydeligt for dem. Stuerne var tilrøgede af cigardampe, der blev hurtigt luftet ud.

Vi flyttede ind i huset, som det var. Men forinden brændte skorstenen og det gav os mulighed for at ændre lidt, således at vi lagde en stue til køkkenet og fik et spisekøkken. Køkkenet blev renoveret og elementerne fik en anden højde, der passede til os.

Birthe kom i dagpleje, hun var jo halvt hos os og resten af tiden i Hadsten. Også Luffe faldt godt til i de nye omgivelser og

Birthe fik sit eget værelse og hun fik hurtigt nye venner. Hun har holdt mange fødselsdage i Vejrumbro.

Det var som om jeg begyndte et helt nyt kapitel i mit liv - kapitel 3. Mine forældre var døde, jeg var blevet skilt fra Birthes moder og jeg havde truffet Jens Ove.

Jeg arbejdede stadig i Nørhald kommune og kørte til og fra arbejde. Jens Ove havde en WV polo og jeg havde den Lada, som vi arvede fra Karen Maries mormor. Vi solgte tidligt begge biler og købte en nye Polo. Jeg fik længere til arbejde, men jeg var jo vant til at køre til arbejdet. Vi fik flex tid i kommunen og kunne stort set selv tilrettelægge arbejdsdagen. Jeg mødte for det meste kl. 0700 om morgenen, det va behageligt, da telefonerne først begyndte at ringe kl. 0800, så jeg havde ro til at tilrettelægge dagens arbejde. Jeg blev efterhånden opnormeret til fuldmægtig. Torsdag var lang arbejdsdag, når jeg kom hjem, havde Jens Ove aftensmaden parat.

Birthe og jeg blev hurtigt integreret i Jens Oves familie, vi blev godt modtaget. Det var som om vi fik en helt ny familie og det var jeg glad for.

De første par år fyrede vi med koks, men det blev besværligt og oliefyret blev taget i brug.

Haven var ganske stor, der blev plads til en god køkkenhave. Vi overtog en del frugtbuske og et pat æble- og blommetræer.

Eller var haven lagt ud i græs med prydbuske. 2 flotte grantræer prydede haven.

Jeg fik hurtigt igen problemer med ryggen, nu i nakken. Jeg var indlagt på Viborg sygehus, men det kunne de ikke finde ud af. Jeg konsulterede en speciallæge i Århus, og han fik mig indlagt på Kommunehospitalet i Århus hvor jeg fik i 1986 fjernet en prolaps i nakken. Det gav problemer med lænden. Under operationen havde man fjernet en knogleprop fra lænden og sat ind i nakkeregionen. Jeg havde problemer med at gå uden smerter.

Jeg skiftede arbejde i l987. Jeg blev leder af kæmner- og incassokontoret i Skive kommune med udsigt til at blive opnormeret til ekspeditionssekretær. Jeg fik et interessant arbejde med nogle gode medarbejdere. Jeg skulle udarbejde en ny organisation, men nåede desværre ikke så langt. Ryggen voldte mig stadig problemer og en aften kunne jeg ikke stå på mine og måtte opgive mit arbejde. Heldigvis var jeg tjenestemand og blev pensioneret med min store pension.

Som årene gik byggede vi om. Vi har nu renoveret hele huset, og hvem ved, om vi ikke kan begynde forfra.