Som nævnt købte jeg huset på Opalvænget nr. 12 i Erritsø. Egentlig var det et sommerhus i Hvidbjerg jeg havde set på, men prisen taget i betragtning, blev det Erritsø. Jeg begyndte at få en ret god indtægt og trængte ved også til et skattefradrag.

Inflationen var i top og lønnen steg næsten hver måned. Det var som om, det ville vare evigt.

Huset var på 100 m2 og passede lige til mig. Entre, badeværelse, køkken, bryggers, vinkelstue, soveværelse og 2 værelser og terrasse. Selvom huset ikke var så stort, så var det godt udbyttet. Grunden var ca. 800 m2 og det var lige tilpas for mig.

Der gik 1 uge med at få huset gjort i stand, og jeg fik hjælp af familie og venner.

Mor kom tit på besøg og overnattede. Vi hjalp hinanden på mange måder, jeg vaskede tøj for mor og vi kørte sammen på indkøb.

Jeg tror hun var glad for jeg fik mit eget. Huset var rammen om mange dejlige sammenkomster med familien og venner.Det var spændende, hvad der egentlig kom op af jorden. Jeg havde køkkenhave, blomsterbede, roser og græsplæne. Ærterne og jordbærrene var en succes og kartofler skal man jo have.

I den periode, hvor jeg var syg (diskusprolaps) boede jeg i Jernbanegade hos mor. Jeg blev kørt på sygehuset 3 gange om ugen med Falck. Jeg lå i stræk. Når jeg kom hjem igen var der lidt frokost med en øl og en snaps. Men det hjalp ikke og jeg blev opereret i Odense. og derefter indlagt på Vejle sygehus. Jeg nåede at komme hjem igen inden sommeren var forbi.

Jeg ved ikke hvordan det skete, men på én eller anden måde kom Karen Marie ind i mit liv. Hun læste medicin på Århus universitet og arbejde den sommer på den afdeling, hvor jeg var indlagt.

Hun var datter af Hanne og Peder Rahbech Pedersen fra Grindsted. Han var inspektør på den lokale skole. Karen Marie havde 2 yngre brødre.

Hun "flyttede ind" og besøgte mig i weekenderne og vi blev forlovet på min fødselsdag den 19. december 1975.

Somrene 1975 og 76 var usædvanlige varme. Det var så varmt, at mariehønsene kom i flokke og ligefrem angreb folk, for at få væske.

Flere flokke druknede, da de endte i vandkanten.

Karen Marie læste i Århus, så det var naturligt for mig at søge andet arbejde tættere på Århus Jeg søgte en ledig stilling som pantefoged i Nørhald kommune. Samme sommer var vi på ferie i Søndervig ved Ringkøbing. Vi måtte afbryde ferien for at jeg kunne komme til samtale, og jeg blev ansat. Jeg havde da arbejdet 13 år på kæmnerkontoret i Kolding - afbrudt af 2 år, hvor jeg vikarierede i Vamdrup kommune. Som overassistent fik jeg en månedsløn på kr. 2900,00.

Pudsigt så søgte jeg et par år forinden jobbet som kommunesekretær i Ødis kommune. Men de jeg fandt ud af, at jeg mutters alene skulle varetage hele kommunens administration - herunder pensionsberegninger - sagde jeg nej tak.

Det var i den periode 1970 kommunerne blev sammenlagt og amterne opstod.

Hele efteråret gik med at arrangere flytningen. Vi skulle have solgt huset i Erritsø og havde købt et andet. Det var vemodigt, at skulle sælge huset, men vi fik en del penge fri. Endelig fik vi solgt til et ægtepar fra Fredericia. De kom for at tage mål til gardiner! Vi var høflige, og tilbød den et glas hjemmebrygget vin - og tænk, de kom igen for at tage nye mål, de rigtige!. Jo vinen var god.

Så var det bare at få pakket i kasser, gjort huset rent og flytte nordpå. Man af vennerne hjalp til, og Finn slog græsset for sidste gang. Det var ret vemodigt at flytte. Jeg havde jo boet hele mit liv i Fredericia. Mor var ked af at jeg flyttede, vi havde haft meget sammen. Måske kunne hun forudse hvad der skete i 1982?