Efter at have solgt huset i Erritsø, var vi på udkig efter et andet nord for Århus. Jeg skulle begynde i Nørhald kommune den 1. november 1976. Det var en ret dårlig periode med høre renter. Renten lå på lige over 20%, så det gjorde huslejen dyr.

Kurserne faldt, renter steg, så man måtte have is i maven. Vi havde egentlig købt et hus i Voldum, men kurserne raslede ned og renter steg. Det vat et nyt hus og da sælger ikke fik lånene hjem, hævede vi handlen. Det var "den sorte periode" i landets nyere historie. Det hele løb løbsk, alle købte alt på kredit og trak renterne 100% fra i skatten.

Der var ikke meget tilbage af dyderne: spar op inden du køber.

Det endte med, at vi købte huset på Kløvermarksvej nr. 35. Et ret nyt hus, og sælger havde kun boet der ca. ½ år. Huset var bygget i hvide sten og lå på en skræmt. Et dejligt hus på 135 m2. Men vi måtte begynde med at tilrettelægge grunden. Der var kun sået græs. Svigerfar hjalp med køkkenhaven og lagde fliser i indkørslen.

Vi fik også god hjælp af Jonna (en studiekammerat) og og hendes ven Kurt.

Jeg begyndte ved Nørhald kommune den 1. november 1976, men da vi første kunne overtage huset den 15. november 1976 måtte vi bo de første 14 dage på Karen Maries kollegieværelse i det nordlige Århus, Trillegaardskollegiet.

Det var noget af en prøvelse, der var meget lydt og vi fik ikke sovet ret meget de 2 uger. Vi havde køkken fælles med de øvrige beboere og spiste på værelset. Naboen spillede guitar, eller øvede sig, hele natten.

Først bagefter tænkte jeg på, at vi faktisk flyttede til fars hjemegn. Far kom fra egnen omkring Laurbjerg, Lerbjerg, Hadbjerg og Hadsten. Jernbanen og landevejen skilte Hadsten i 4 stykker. Wilmar kunne huske overskæringen ved jernbanen.

Den er i dag ændret til en tunnel for gående. Kommer man med bil og skal til den sydlige del af byen er man nød til at køre ad landevejen.

Min tid i Nørhald kommune var en god periode for mig, det skulle vise sig at blive skelsættende for mig.

Jeg fik åbenbart så meget selvtillid, at min stammen næsten forsvandt. Det var et dejligt selvstændigt arbejde.

I løbet af det første år forbedrede jeg kommunens inkasso statistik med mere end 100%. Da jeg startede lå vi i bunden, men jeg fik inkassoen banket op, så vi i meget lang til lå nr. 1 i hele landet.!! Jeg var pavestolt.

På et tidspunkt blev jeg valgt som tillidsrepræsentant og senere fælles tillidsrepræsentant. Jobbet som næstformand i både samarbejds-udvalget såvel som i koordinationsudvalget fulgte også med. Jeg havde erfaring fra Kolding kommune, hvor jeg ligeledes var tillids-repræsentant indtil jeg flyttede. Det var en spændende tid. Jeg blev også formand for HK kommunal i Randers, men kun for en kort periode. Den post sad ellers Randers kommune på, så bestyrelsen blev snart væltet.

Vi blev gift den 2. april 1977 i Grindsted kirke. (2. april er historisk: H. C. Andersens fødselsdag og Slaget på Reden). Min familie og mine venner havde lejet en bus og kom samlet til kirken og festen, der blev holdt i Grønbjerg forsamlingshus. Efter festen kørte vi til Vejle, hvor vi havde bestilt overnattede på et hotel. Dagen efter kørte vi til Travemünde og holdt hvedebrødsdage hos Ursula Jäkel. Hun var én af min mors gode veninder. Hun havde et hotel - Hotel Zur Post og vi besøgte hende jævnligt.

Birthe blev født den 18. april 1979 (min fars dødsdag) og døbt den 24, juni samme år (min mors fødselsdag) i Vissing kirke. Det er som om næsten alle mærkedage relaterer sig til familien.

Birthe blev født på Randers centralsygehus og var et ønskebarn. Hun er opkaldt efter Birthe Berthelsen én af kammeraterne fra Prinsessegade. Omvendt, hvis det blev en dreng, skulle navnet have været Søren efter min far.

Det var en meget stolt far, der kom hjem til Kløvermarksvej med sin guldklump. Jeg skyndte mig daglig hjem fra arbejde, det var mit ønskebarn. Blev fotograferet på alle tidspunkter og i mange situationer, men sådan er det måske for alle fædre. Jeg var lykkelig og stolt.

Jeg havde efterhånden haft en del biler - faktisk alle folkevogne fra 1200 - 1300- 1301 - 1500 og den famøse K70. Den sidstnævnte var en udgave af AUDI, som folkevognsfabrikkerne havde købt , den lækker bil, der desværre brugte alt for meget benzin, så den blev skiftet ud med 1500. Som ungkarl skiftede jeg jævnligt bil.

Jeg skiftede senere til en anden bil, der blev skiftet til FIAT 127 med 3 døre. Det var praktisk, da der så var plads til Birthes barnevogn. Da Karen Maries morfar døde i l980 arvede vi hans Lada, der blev sat om til gas.

Birthe havde den (u)vane, at sengetid først indtraf efter kl. 22. Indtil da var det bare med at gå op og ned ad gulvet med Birthe på armen, eller hun nød at ligge på sofaen.

Da Karen Maries orlov fra medicinstudiet var slut, skulle Birthe i dagpleje. Det endte med, at Birthe skulle passes af Jonna, der lige var startet som dagplejemor. Både Birthe og Jonna kom godt ud af det med hinanden.

Min moder oplevede desværre ikke Birthe. Det er jeg meget ked af, hun glædede sig rigtig meget til sit barnebarn. Min mor døde af en blodprop i hjertet sidst i august måned 1977. Jeg nåede ikke ned til hende, inden hun døde. Hendes død var hårdt for mig, vi stod hinanden meget nær.

Vore venner indbefattede også Gitte og Rene fra Spørring. Karen Marie læste sammen med Rene og Gitte var narkosesygeplejerske i Århus.

De er nu skilt og begge gift igen. Gitte og hendes nye mand Tage hører stadig til vore bedste venner.

Gode venner var også Günter fra Kropp i Nordtyskland, vi var gamle bordtenniskammerater. Vi udvekslede besøg af Günther og hans kone og deres 2 piger..

Jeg begyndte at læse jura på Århus universitet i 1977, det var det eneste studium, der havde aftenhold. Det var ret spændende. Desværre mangler jeg at skive mine specialer for endelig at blive færdig.

Nørhald kommune nød godt af min uddannelse, det sparede dem for mange udgifter til advokat m.m. På et tidspunkt arbejdede jeg sammen med kammeradvokaturen og jeg vikarierede i Mariager ret.

Jeg begyndte igen at få besvær med min ryg og det blev rigtig slemt. Jeg kunne hverken stå eller gå. Jeg fik kiropraktisk behandling, faktisk rigtig mange behandlinger, der ikke hjalp. Jeg kom i forbindelse med Overlæge Munk på ortopædisk hospital i Århus, der straks indlagde mig. Jeg lå først i stræk i nogle uger, men da ikke hjalp, opererede han en stor prolaps fra min ryg.

Efter Birthe blev født fik jeg igen problemer med min ryg. Jeg havde mange smerter fra lænden til storetåen. Det var som om, der var én, der pumpede ned i mit ben. Jeg fik en prolaps i lænden og lå hjemme på en madras på gulvet i 3 måneder inden jeg blev opereret på Ortopædisk hospital af overlæge Munk. Jeg fik fjernet en stor prolaps mellem 5. og 6. lændehvirvel.

Samtidig begyndte Karen Marie at synge i Hadsten blandede kor og jeg ved ikke, hvad der skete, men den 4. maj, da jeg kom hjem fra arbejde, var Karen Marie flyttet ned til korets dirigent.

Hans kone og børn flyttede samtidig.

Jeg frygtede, at min tilværelse ville synke i grus, det var som om uret gik i stå. Jeg flakkede rundt i en uges tid, men en kollega fra Nørhald kommune hjalp mig.

Vi blev skilt samme sommer og jeg blev boende i huset. Vi sad ikke så dyrt, så jeg kunne klare det økonomiske. Jeg blev venner med 2 genboer, og vi havde det hyggeligt sammen.

Birthe ønskede sig en hund, og så var jeg jo ikke alene, når Birthe var hos hendes mor. Vi faldt for Luffe, et kryds mellem en puddel og en cockerspaniel, en ung sort hanhund på 11 måneder. Men var en dejlig hund.

Han fulgte os i mange år. Egentlig var jeg bange for hunde, når jeg var ude i "embedes medfør" stod jeg aldrig ud af bilen, hvis en hund regerede på gårdspladsen. På fortovet gik jeg også langt uden om en hund. Men med Luffe lærte jeg hundens sprog. Jeg kom lidt sammen med genboerne "skolelæreren" Jørn Carstensen og Kim Rode Madsen. Jørn var førtidspensioneret skolelærer og Kim var ud af et grusgravsdynasti. Vi drak en masse Ceres xmas det efterår. Det var et par dejlige venner.

Jeg købte bøssebladet Coq i efteråret 1982 og fandt en annonce, og jeg blev nysgerrig. Jeg havde da hørt om bøsser og nok også kikket efter flotte fyre, men den annonce sagde mig ét eller andet. Jeg besvarede annoncen og havde nok glemt alt om den, indtil jeg en dag modtog et brev - det var fra Jens Ove. Han beskrev sig selv mere udførligt, sit arbejde og jeg var nysgerrig efter at at lære ham at kende. Jeg ringede til ham og vi fik en god sludder. Vi matchede hinanden på mange punkter - politisk og arbejdsmæssigt, (han var geolog og arbejdede ved Viborg amtskommune på grundvandkontoret) og vi talte godt sammen. Vi aftalte, at han skulle komme på besøg og jeg var meget spændt, jeg havde jo ikke set ham.

Den 12. januar l983 ringede det på døren - men jeg havde besøg af Jørn, og han ville ikke gå! Han blev siddende og nød sin øl. Han anede slet ikke, hvad der var ved at ske.

Det blev til flere besøg og jeg kørte til Viborg, hvor Jens Ove boede på 2. sal i et "palæ" i Jyllandsgade. Jeg blev præsenteret for venner og arbejdskammerater (jeg tror nok, at han var lidt stolt af mig!) Men hans familie måtte jeg vente lidt med.

I efteråret, en lørdag eftermiddag, da Birthe, Luffe og jeg ankom til Viborg, var hans forældre der pludselig - bum!

Hvad skal du (Birthe) kalde os, spurgte Jens Oves moder?? Farmor - det var passende.

Vi blev accepteret, men min altafgørende debut i familien var på Niels Eriks 40 års fødselsdag. Jeg tror jeg blev set an, målt og vejet. De var der alle sammen, hele familien, venner og arbejdskammerater. Jeg tror, at jeg bestod.

Jens Ove tog os med på ferie i Norge og Sverige, der havde jeg aldrig ferieret før. Vi lejede en hytte, gik på opdagelse og havde det dejligt. Det var en ny oplevelse.

Lidt efter lidt fandt vi ud af, at det nok skulle være os 2. Men det var ubelejligt at bo i Hadsten og begge skulle køre efter arbejde. Vi gik på udkik efter et andet hus med en mere fornuftig beliggenhed.

Vi besigtigede flere ejendomme, men faldt for for huset i Vejrumbro i Tjele kommune - 10 km fra Viborg.

En fantastisk beliggenhed lige ned til Nørreådalen. Huset er fra 1911 og i to etager med halv kælder og med en grund på godt 2000 m2.