Anna Cathrine Hougaard, født Petersen den 24. juni 1901 i Tandslet sogn på Als

Min mor var altså sønderjyde, og det kunne høres. I det daglige var vi vant til ”a sprok” men når hun kom hjem efter et besøg i Sønderborg, så talte hun sønderjysk i flere dage.

Mor gik i tysk skole indtil genforeningen 1920 og talte derfor tysk, og det hjalp os senere.

Hendes søster Midde Plet boede i Ankersgade i Sønderborg, hvor jeg har besøgt hende mange gange sammen med mor.

Hun havde 2 børn: Lorenz, der have sclerose, en sygdom som han døde af, og en datter Grethe Rohwedder, der havde 2 børn Lise og Finn. Midde boede i Ertebjerg og hendes mand faldt i 1. verdenskrig, hun fik en god pension fra hendes mand.

Sønderjylland var tysk indtil genforeningen i 1920, hvor kong Christian sen IX red over grænsen på den hvide hest.

Alt foregik på tysk, i skolen var sproget også tysk. Vi lærte og talte tysk hjemme, det er nok derfor det hænger så godt ved. Attester var også på tysk.

Midde døde i 70`erne. Grethe ved jeg ikke, hvornår hun døde. Børnene lever endnu.

Der var også en, der hed Hanne, jeg er ikke sikker, men måske er hun også datter af Midde.

Hanne boede på Ringriddervej i Sønderborg og hun havde et par børn, sønnen Arne Olsen bor nu i Fredericia, Helle kender ham.

Min mormor: Marie Petersen var måske ugift. Det hed sig, at hendes mand døde i 1. verdenskrig. Men det er der tvivl om.

Mimi, en datter af min mors tante, fra Oslo mener at hun var ene mor.

Jeg har besøgt hende mange gange i Sønderborg. Til sidst flyttede hun på De gamles Hjem.

Hun var en statelig dame klædt i sort. Jeg husker hende kun ganske svagt. Mimi fortæller, at hun tjente som ung pige i Flensborg. Hun tjente også på Ertebjerg kro og kom senere til Tandslet. Hun skulle have meget smuk som ung.

Mor har fortalt om hendes barndom og skolegang.

Min moder arvede som, ganske ung et hus fra ”Amerikaneren” Jeg har set det. Men hendes onkel ”fuppede” det fra mor.

Hun boede i Perlegade og havde en systue, en modesalon, på 1. sal over Brugsen. Brugsen eksisterer ikke mere, men den lå på højre hånd lige over Christian den IX bro overfor kirken.

Min mor beskæftigede flere medarbejdere. Gerda husker det ganske tydeligt.

Jeg har besøgt én af mors ungdomsveninder på Als. Hun huskede mor ganske godt, det var ”den lille pike med det dårlige ben” Min mor fik venstre ben sat af lige over knæet p.g.a. tuberkulose. Hun havde kunstigt ben. Han manglede også en finger på højre hånd, jeg kender ikke grunden, udover at Mimi har fortalt, at mor fik et stykke brænde kastet imod sig ved leg i skolen.. Det beskadigede knoen og blev ikke rigtig behandlet. Der gik betændelse i såret, måske tuberkulose. Mor blev forsømt af en travl læge og først amputerede de foden og senere benet. Mimi ved ikke om det var tuberkulose eller koldbrand.

Mor gik til skole, hun havde ikke en cykel. På vejen til skolen hentede mor en skolekammerat, hun havde arbejde i hjemmet som hun skulle færdiggøre inden hun kom i skolen.

Min mor var meget musikalsk. Hun spillede på flere instrumenter: klaver, guitar, violin og mandolin. Hun spillede i Frelsens Hær og akkompagnerede solister, der sang på teateret.

Mor var meget afholdt, havde et glad og venligt væsen. På én eller anden måde tror jeg, at hun kendte en masse mennesker, også fra det finere selskab. I mange år syede hun for folk. Pæne kjoler, frakker og meget mere. Lige efter krigen kan jeg huske, at hun syede kimonoer til lotterne (kvindelige frivillige i lottekorpset i forbindelse med usikkerheden efter 2. verdenskrig.)

Mor kom i Frelsens Hær, og det var naturligt for os, at vi også kom der. Jeg gik i søndagsskole i mange år og i 1956 deltog jeg i Frelsens Hærs ungdomskongres i London. Jeg vandt i øvrigt 2. præmien i en international stilekonkurrence – en fin engelsk bibel. Hvis ingen vil have den efter min død, skal den afleveres til Frelsens Hær. Men de skal love at behandle den, som den præmie jeg var glad for.

Det var i London jeg lærte Reijo fra Finland at kende. Vi har besøgt hinanden mange gange sidst i 2002 var Jens Ove og jeg på besøg i Oulu.

Min moder blev gift med far i kirken i Sønderborg den 28. maj 1939

Min far og mor mødte formentlig hinanden i Fredericia. Min moder var på rekreationsophold i Trelde Sande.

Jeg har aldrig fået at vide hvordan de mødtes.

Min far var enkemand med 5 børn. Wilmar, Eigil, Bent, Asta og Gerda. Drengede er alle døde, kun Asta og Gerda lever endnu.